BAGER SØGES
Vi søger en frisk kollega der kan hjælpe os med den daglige produktion i vores store bageri beliggende i Herlev
Vi har heldigvis travlt i Farumhus bageri & konditori . Derfor søger vi en bager til vores bagerproduktion i Herlev. Det vigtigste for os er, at du brænder for faget og vil være en del af et engageret team.
Farumhus startede i 1996 med en mission om at skabe unikke brød og velsmagende kager. Dette er stadig vores fornemmeste opgave og i dag finder man Farumhus på 17 lokationer. Vi arbejder hver dag, hårdt på at give vores kunder magiske oplevelser. Det betyder at uanset om kunden får et rundstykke, et surdejsbrød eller en festlig kagemand, så bestræber vi os på at oplevelsen skal føles som en helt særlig forkælelse.
Vi er en virksomhed med stolte traditioner for at bage og levere godt kvalitetsbrød til vores mange fantastiske kunder. Vores butikker og caféer er primært placeret i Storkøbenhavn og Nordsjælland med 17 butikker og caféer. Vi beskæftiger pt. 250 medarbejdere i vores butikker samt i produktionen i Herlev, Bagsværd og Farum. Vi lægger afgørende vægt på det gode håndværk og et ordentligt arbejdsmiljø.
Dit arbejdssted bliver i vores moderne bageriproduktion i Herlev – tæt ved stationen. Der arbejdes her i døgnets 24 timer for at servicere vores udsalgssteder med frisk brød, wienerbrød og bløddej.
Vi forventer at du:
- Har et godt og solidt kendskab til bagværk – eller en stor lyst til at lære!
- Før har arbejdet professionelt med hygiejne – samt håndtering af fødevarer
- Er kvalitetsbevidst og kan håndtere daglige udfordringer, samtidig med lysten til at lære mere
- Er fleksibel, når der opstår spidsbelastede perioder
Hvad kan vi tilbyde?
- Et spændende job i en større bagerkæde
- Frihed under ansvar
- Arbejdstiden, aftaler vi nærmere til en samtale men du kan forvente nat-arbejde
- Løn efter kvalifikationer
- Ansættelse under overenskomsten NNF
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt os på kontoret 6018 7108 mellem kl. 9-12 eller send din ansøgning samt CV direkte til job@farumhus.dk
Vi afholder samtaler løbende.
Ansættelsesstart: snarest muligt.
Indlægget BAGER SØGES blev først udgivet på FARUMHUS.